Seks måneder med tauros: Det har vi lært
Seks måneder er ikke lang tid – og slet ikke i en evolutionær kontekst. Alligevel har de seneste måneder vist os, hvordan tauros ændrer landskabet og livet omkring os i Saksfjed Vildmark. Med tauros-oksens ankomst er landskabet blevet beriget med nye spor, nye dynamikker og nye oplevelser – en stor begivenhed for os, men langt fra fremmed for naturen.
I denne artikel deler vi de vigtigste oplevelser, observationer og erfaringer fra tauros’ første seks måneder i vildmarken – fra de helt nære øjeblikke til de forandringer, der allerede kan aflæses i landskabet.
En forbindelse til vores forfædre
For omkring 35.000 år siden blev Chauvet-grotten i Frankrig udsmykket af mennesker med malerier af Europas store dyr – dyr, de levede side om side med: næsehorn i kamp, flokke af vilde heste, huleløver og ikke mindst uroksen.
Uroksen var måske blandt menneskets første ‘yndlingsdyr’ og blev foreviget på grottevæggene som et symbol på det tætte samspil mellem menneske og natur. Men med årtusinders rydning af landskabet og jagt på de store dyr forsvandt de fra vores omgivelser og fra vores bevidsthed. Vi glemte dem.
Nu er de store, urokse-lignende tauros tilbage i landskabet og det kan mærkes. De genopliver de økologiske processer, som de store dyr engang skabte, og bringer vildskaben tilbage til naturen. Med tauros som en levende del af landskabet kan vi igen opleve en mere autentisk natur, hvor mennesker og store dyr eksisterer side om side.
Store dyr – stor effekt
Store planteædere er ikke noget nyt i Saksfjed Vildmark, men med tauros er effekten på omgivelserne skaleret markant op. Tauros er nemlig betydeligt større end de gallowaykvæg vi allerede har gående i Saksfjed. De har lange ben, er mere mobile og bærer imponerende horn.
Det betyder, at de spiser mere, efterlader flere spor og påvirker landskabet langt kraftigere. De knækker større grene, går mere kompromisløst til de stikkende krat og graver både større og dybere huller. Alt sammen bidrag, der skaber variation, dynamik og nye levesteder – præcis det, en vild natur har brug for.
Den første danskfødte tauros
Et helt særligt øjeblik fandt sted i september, da vi kunne byde velkommen til den første tauros, der blev født i Danmark. Den danskfødte kalv blev mødt med stor glæde og fascination, og øjeblikket markerede en ny milepæl for både tauros-projektet og vores arbejde med at bringe de store dyr tilbage til landskabet.
Begejstringen i mødet med Tauros
Da vi i efteråret afholdt tauros-safari, var begejstringen til at tage og føle på. Hidtil har det ofte været hestene, der trak mest opmærksomhed og leverede wow-faktoren, men nu har de uden tvivl fået en seriøs konkurrent.
“Jeg vil hjem og male et hulemaleri,” lød det på én af turene, hvor folk fra hele landet var mødt op for at se de store horn. Og vi forstår det godt. De urokse-lignende dyr har haft en enorm betydning – ikke kun for området, men også for den oplevelse, det giver os mennesker, når vi pludselig får øje på dem i landskabet.
Et halvt år i selskab med de store græssere
Siden begyndelsen har vi været opslugt af tauros-okserne. Utallige dage og aftener er brugt på at følge dem, og de har på ingen måde skuffet. Alt fra kastanje til hyld og canadisk bakkestjerne er blevet kværnet, og både gul vipstjert og blå kærhøg har fundet perfekte fødeområder i kølvandet på de store planteædere.
De første græstuemarker er blevet dødbidt, de første sandbadekar er blevet gravet og de første skridt er blevet sat på den sandede jord - og alt dette har sat tydelige spor i landskabet.
Foråret og sommeren venter, og det bliver spændende at se, hvilken effekt de tunge dyr reelt har på biodiversiteten og landskabet, når det hele springer ud.
