Artikel

Fremtiden i Nørholm Vildmark: Interview med naturforvalteren

21 september 2026

Hvordan ser fremtiden ud for Nørholm Vildmark?

Da Hempel Fonden overtog Nørholm Gods 1. januar 2026, blev området en del af Vildmarkens samlede arbejde for at skabe mere og vildere natur i Danmark. Ambitionen er at genoprette naturen og styrke biodiversiteten med udgangspunkt i det, der allerede findes.

Men Nørholm Vildmark er ikke et sted, hvor man bare begynder forfra.

Her har naturen udviklet sig gennem årtier, mennesker har færdedes i landskabet i generationer, og Københavns Universitet har gennem mange år fulgt udviklingen tæt. Området rummer derfor både en særlig naturhistorie, et omfattende forskningsgrundlag og en lokal historie, som mange har et personligt forhold til.

Interview med Anna Sünksen

Et nyt kapitel for Nørholm

Områdets naturhistorie, forskningsgrundlag og lokale forankring skal danne grundlag for den fremtidige forvaltning. Arbejdet handler ikke om at ændre landskabet fra den ene dag til den anden, men om at forstå området, følge udviklingen og træffe beslutninger på baggrund af viden og erfaring.

En vigtig del af arbejdet er den nye fredningssag for Nørholm Hede, hvor der arbejdes på at skabe bedre rammer for naturgenopretning og naturlige processer som græsning og hydrologi. Fredningen er endnu ikke afgjort, og den videre proces skal tage hensyn til de forskellige interesser, der knytter sig til området. Samtidig fortsætter samarbejdet med forskere fra Københavns Universitet, så den viden, der allerede er opbygget, kan bruges og udbygges.

Men hvad betyder det konkret for Nørholm Vildmark? Hvad skal der ske med landskabet, dyrene, forskningen og adgangen til området?

Det har vi talt med Anna Johanne Sünksen om. Som forvalter af Nørholm Vildmark arbejder hun med at omsætte visionerne til praksis og finde den langsigtede retning for et område, hvor naturen skal have mere plads.

Billede: Anna Sünksen (Naturforvalter i Nørholm Vildmark)

Et helt særligt udgangspunkt

Nørholm Hede har været genstand for forskning og naturforvaltning i mere end 100 år. Den lange forskningshistorik er derfor en vigtig del af grundlaget for den fremtidige forvaltning.

Ifølge Anna Sünksen er kontinuiteten noget af det, der gør Nørholm særligt.

»Udgangspunktet herude er helt unikt, når man tænker på den kontinuitet, der har været i forskningen gennem så mange år. Det giver et solidt fundament for den forskning, vi fortsætter med.«

Den eksisterende forskning fortæller noget om, hvordan naturen på Nørholm har udviklet sig over tid. Samtidig giver den mulighed for at følge, hvad der sker, når forvaltningen nu ændrer retning.

Forskningshistorikken har dog ikke dækket alle dele af områdets natur. Derfor er der også mulighed for at udvide den eksisterende viden med nye undersøgelser og observationer.

Nørholm landskab

Fra viden til vildere natur

For den kommende forvaltning handler det derfor både om at lære af det, der allerede er undersøgt, og om at følge udviklingen fremover.

Anna Sünksen beskriver forskningshistorikken som et »stærkt skelet at bygge videre på«.

»Vi kan bruge den eksisterende forskning til at træffe langt mere velunderbyggede beslutninger, end hvad der normalt er muligt, og samtidig har vi mulighed for meget detaljeret at dokumentere effekten af de tiltag, vi sætter i gang nu.«

På den måde bliver Nørholm også et sted, hvor man over længere tid kan følge, hvordan landskabet udvikler sig.

Mere dynamik – og større dyr

Et centralt ord i den kommende forvaltning er dynamik.

»Det er dynamik og frie, naturlige processer. Især vil vi give mere plads til de store planteædere, som lever her året rundt.«

Tanken er, at dyrene ikke kun skal være en del af landskabet, men også være med til at forme det.

Helårsgræsningen kan blandt andet påvirke jordbunden og skabe åbne, soleksponerede områder. Dyrene kan holde noget af vegetationen nede og skabe større variation mellem områder med høj og lav vegetation.

De vil også påvirke træer og buske og dermed være med til at modvirke noget af den tilgroning, der har fundet sted over en længere periode.

Dyrenes trivsel og velfærd er derfor en vigtig del af arbejdet. De store planteædere skal have mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd, og der føres løbende tilsyn med dyrene for at sikre deres sundhed og trivsel.

Målet er ikke nødvendigvis at skabe et bestemt landskab. Det handler snarere om at give de naturlige processer mere plads og følge, hvad der sker.

Nørholm

Når vi ikke ved præcis, hvordan det kommer til at se ud

Det er samtidig noget af det svære ved at give naturen større frihed.

På Nørholm findes der allerede naturtyper og landskaber, som mennesker har et forhold til. Det gælder blandt andet heden med den blomstrende lyng og åen, der bugter sig gennem ådalen.

Derfor handler det også om at finde en balance mellem at passe på eksisterende naturværdier og give plads til forandringer.

»Vi ved jo godt, at der er folk herude, der har holdt af det her sted i mange år, og der er også naturtyper, som mange har vænnet sig til at se på.«

Samtidig mener Anna Sünksen, at man som naturforvalter må være villig til ikke at styre udviklingen for hårdt.

»En del af balancen er også at erkende, at vi skal give slip på vores forventninger til, hvordan her skal se ud, og hvilke arter vi forventer skal gå frem.«

Det betyder ikke, at naturen overlades uden rammer eller overvågning. Men ambitionen er at skabe bedre betingelser for, at naturlige processer kan spille en større rolle.

Og det betyder også, at man ikke på forhånd kan vide præcis, hvordan Nørholm kommer til at se ud.

Et landskab i forandring

Hvis man ser 50 år frem, håber Anna Sünksen på en stor og sammenhængende vildmark, hvor flere arter af store planteædere lever året rundt, og hvor der er plads til en større variation af arter og naturtyper.

Især den nordlige del af vildmarken kan komme til at se anderledes ud. I dag er området præget af kultur- og dyrkningslandskab, men med mere vand og friere naturlige processer kan landskabet gradvist ændre karakter.

»Kartoffelmarkerne vil især ændre karakter, fordi vandet er kommet tilbage i landskabet, og fordi der er fri succession.«

Hvordan landskabet konkret kommer til at se ud, er ikke noget, man kan tegne færdigt på forhånd. Det vil blandt andet afhænge af vandet, vegetationen, dyrene og de processer, der får lov til at udvikle sig over tid.

Video: Varde Å

Nørholm

En langsigtet proces

Nørholm Vildmark er derfor et projekt, der skal måles i årtier snarere end år.

De kommende år vil vise, hvordan landskabet reagerer, når vand, store planteædere og andre naturlige processer får større plads. Forskning og løbende overvågning skal samtidig være med til at følge udviklingen og give ny viden.

For Nørholm handler fremtiden derfor ikke om at genskabe ét bestemt billede af fortidens natur.

Det handler om at skabe rammerne for, at naturen kan få større indflydelse på, hvordan landskabet udvikler sig – samtidig med at vi følger med, lærer undervejs og tager hensyn til det sted, Nørholm allerede er.

Borgerdag i Nørholm, august 2026

Som en del af arbejdet med fremtiden for Nørholm Vildmark inviterede vi sammen med Varde Kommune til et uformelt informationsmøde, hvor interesserede kunne høre mere om planerne for området. Her var der mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog om naturgenopretning, rewilding og visionerne for Nørholm Vildmark.

På dagen fortalte Anna Sünksen, Thor Hjarsen, chef for Vildmarkerne, og Hempel Fondens direktør, Anders Holm, om tankerne bag projektet. Det blev en hyggelig eftermiddag i godt vejr med mange gode samtaler, spørgsmål og stor interesse for områdets fremtid.

Borgerdag i Nørholm

Her finder du Nørholm Vildmark

image-281ae3412d5105c86e424aed5ab7eb45b9e6fa54-527x621-svg

Offentlig adgang sker efter de gældende anvisninger på skilte i området. Hunde skal holdes i snor for at tage hensyn til de vilde dyr.

Kontakt Nørholm Vildmark