Forskning

Hvordan tæller vi plantearter og tager forbehold for fejl?

image-666f33ce6d6cd07a0beed738248dd7ef65771e86-2000x1500-jpg
11 november 2026

Monitorering af arter i vildmarken er en vigtig, men svær disciplin. Så da kandidatstuderende Emma Le Bihan henvendte sig med en forskningside, blev vi begejstrerede. Emma arbejder på sit specialeprojekt i naturbevaring på Lund Universitet. Fokus for hendes projekt er at udvikle en ny metode til overvågning af udbredelsen af sjældne planter, der tager højde for ufuldstændig registrering.

Sammen lagde vi en plan for, hvordan Saksfjed Vildmark kunne være hendes laboratorium henover sommeren 2026. Her testede hun metoden og indsamlede data. Midt i specialeskrivningen fangede vi Emma til en snak, om hvad projektet har lært hende indtil videre, og hvad hun håber, at det kan lære andre om rewilding.

Hvorfor lige Saksfjed Vildmark?

Fordi det er et så stort område, og så er det kun tre år gammelt. Jeg ønskede at være vidne til de indledende faser af et rewilding-projekt.

Emma Le Bihan - Studerende ved Lund Universitet
Portræt af Emma Le Bihan

Planterne, der ikke blev set

Udgangspunktet er et enkelt, men let overset problem: uperfekt monitorering. Det betyder, at det er nemt at bekræfte at en art er til stede på et specifikt sted i Vildmarken, men at det er meget sværere at være sikker på, at arten ikke er til stede. Observatøren går forbi, noterer arten som fraværende, selv om den faktisk er der, fordi det er nemt at overse en art – specielt de små, nøjsomme planter.

Overvågningsprogrammer er utroligt vigtige for at følge plantepopulationers sundhed, men oversete individer kan skævvride data og give os et ufuldstændigt billede af populationen.

Emma Le Bihan - Studerende ved Lund Universitet

Hos planter tages der sjældent højde for problemet. "Fordi planter er ikke-mobile organismer, er det let at antage, at vi vil se dem, hvis de er der," forklarer Emma. Samtidig er der meget at vinde ved at få tallene rigtige. Breder sjældne arter sig over tid, er det tegn på, at levestedet er i positiv udvikling og understøtter dem. Går de tilbage, kan man undersøge hvorfor og justere forvaltningen, så de får bedre vilkår.

168 felter og to par øjne

Fra 20. juni til 14. juli 2026 testede Emma metoden på tre arter: agerkohvede, bakkegøgelilje og mosetroldurt. De tre plantearter er forskellige i, hvor iøjnefaldende de er, og det påvirker, hvor let de overses. Agerkohvede er den mest prangende og forventedes derfor at blive opdaget oftest. Mosetroldurt er den mindst prangende og dermed den mest udsatte for såkaldt “falsk fravær”.

Metoden består af to trin. Først blev Saksfjed Vildmark delt op i felter på 100 × 100 meter, og i 168 af dem, i områdets sydøstlige hjørne, undersøgte Emma og en medhjælper, om de tre arter var til stede. Undersøgelsen var opportunistisk: I hvert felt ledte de efter egnede levesteder og andre arter, der kunne pege på tilstedeværelsen de eftersøgte planter. Er jorden meget tør, findes bakkegøgelilje kun langs en grøft, og mosetroldurt slet ikke. Er man langt fra kysten eller vejkanten, skal man ikke forvente at finde agerkohvede.

Kort over observationer af Melampyrum Arvense

Næste trin er en dobbeltobservatør-undersøgelse i et udsnit af felterne. For hver art blev fem felter, hvor arten var fundet, gennemgået igen. To observatører søgte uafhængigt af hinanden i 75 minutter og talte alle individer af arten. Bagefter sammenlignede de: Hvor mange så begge, og hvor mange så kun den ene eller den anden?

Med en række matematiske modeller kan forskellen omsættes til en sandsynlighed for at opdage hver art, som så anvendes på data fra den store kortlægning for at beregne, hvor stor en andel af felterne arten faktisk forekommer i.

Metoden skulle kunne bruges i stor skala, uden at koste mere tid og penge, end et naturprojekt har. Emmas oprindelige plan var at dække omkring 500 hektar, men det var der ikke tid til med én fuldtidsobservatør, hende selv, og én deltidsobservatør, Johanna Veentjer.

image-75700ec9f53299ff9fa54f8b2b2f672ccd4a72e0-4032x3024-jpg

Det, tallene siger – og det, de ikke siger

Bakkegøgelilje blev fundet i 99 af de 168 felter. I 83 af dem var arten aldrig tidligere registreret. Betyder det, at arten har bredt sig? Det kan Emma ikke konkludere, for det kan lige så godt skyldes, at der aldrig har været lavet den slags kortlægning i de felter før. Til gengæld findes der nu et udgangspunkt.

Uden konsekvent overvågning kan vi blive ofre for det, der kaldes shifting baseline syndrome: Vi opdager ikke, hvor meget biodiversiteten er faldet gennem årtierne, fordi vi vænner os til det nuværende niveau.

Emma Le Bihan - Studerende ved Lund Universitet

Hvis nogen om nogle år besøger de samme felter igen, kan de sammenligne og se, om udbredelsen har ændret sig. Det er især interessant i et landskab, der hele tiden formes af græsningen fra store planteædere. Emma peger på, at agerkohvede for eksempel kan brede sig og bevæge sig længere ind i området, væk fra kysten og vejkanterne.

Projektet har også lært hende, hvor metoden virker bedst: på arter, der ikke forgrener sig, og som ikke optræder i store mængder. bakkegøgelilje var den bedste kandidat, fordi de blomstrende planter ofte stod for sig selv og dermed var lette at skelne fra hinanden. De to andre arter vokser i tætte klynger af forgrenede individer, hvor det er svært at afgøre, hvor den ene plante slutter, og den næste begynder.

Det er den slags erfaringer, forskningen har brug for. "Mange rewilding-projekter har ikke et stort budget til overvågning, og derfor er det så vigtigt at forske i omkostningseffektive metoder som denne," siger Emma. Metoder, der giver et præcist billede af, hvad der sker, uden at kræve for meget tid, energi og ressourcer.

Studerende

Har du også en idé og en vejleder?

Er du studerende på en videregående uddannelse og søger naturområder og emner til et bachelor-, kandidat eller ph.d.-projekt, er der gode muligheder i Vildmarken.

Som studerende er du altid velkommen til at udføre feltarbejde I Vildmarkerne efter aftale. Som regel kan vi tilbyde overnatningsfaciliteter og hjælp med enkelte praktiske udfordringer. Vildmarken stiller herudover eksisterende data til rådighed for studieprojekter.

Vi forventer, at du enten har en projektidé, vejleder, eller begge dele, før du kontakter os. Herefter kan vi hjælpe med at finde de(n) rigtige Vildmark(er) til dit projekt.

image-ccd98a28750676d2a8671f49309d30e9f191fe98-7008x4672-jpg